Kål i kulden

Jeg har en del overvintrende kål i drivhus og friland – nogle som har været dyrket i mange år, mens andre afprøves nu for første gang. Vinteren i år er hårdere end vi har haft længe, og hårdere end nogle af kålene tidligere har været udsat for her i haven. Om ikke andet kommer jeg til at være en del erfaringer rigere når vi når foråret.

Den første erfaring har allerede vist sig alt for tydeligt. Den lille kålsort Minicole har tidligere altid klaret vinteren blot med den frostbeskyttelse som mistbænken har givet – jeg har ofte høstet det sidste dugfriske eksemplar engang i marts. Denne gang er dens grænser desværre blevet overskredet. De mange nætter med 8 minusgrader og ingen sol til at varme jorden lidt op om dagen har været mere end de gennemfrosne små hoveder kunne klare. Så er jeg blevet så meget klogere, og for fremtiden skal Minicole høstes og opbevares frostfrit når der er udsigt til en så kold periode.

 

De klassiske overvintrende blomkål sås i juni og udplantes august på friland. De plejer ikke at have behov for ekstra beskyttelse, men en meget hård frost på mere end 10-12 minusgrader har nogle gange fået stokken til at rådne lige under hovedet, med tab af både hovede og høst til følge. Derfor plejer jeg at lægge blade helt op omkring stokken for at beskytte den mod kulden. Det har jeg bare glemt at gøre i år, men selv om planterne ser noget medtaget ud, synes jeg endnu ikke at der kan ses tegne på skader – og kommer der melding om endu kraftigere nattefrost vil jeg smide en pressenning over bedet.

Relativt nyt for mig i år er purple sprouting broccoli, som gerne skulle give en masse lilla broccoliskud til foråret. Jeg har prøvet det en enkelt gang med en lidt anden sort for mange år siden, hvor samtlige planter endte deres dage efter en frostperiode som var noget værre end den vi har nu – minus 15° var der vist. Lige nu står de og skutter sig i kulden (det gør kål sådan set altid), men ser foreløbig ud til at overleve.

Et andet bed er blevet tilplantet med en anden sort broccoli, som oftest dyrkes til sommer- og efterårshøst, men som ifølge Dowding skulle kunne overvintre og give høst i april. Sorten er Sibsey, som siden nattefrosten indtraf har stået med et lag fiberdug over. I november dannede planterne små begyndende hoveder på størrelse med en ært, hvilket var alt for tidligt – det skulle først ske efter vinteren. Planterne ser stadig helt friske ud, men ganske som forventet har flere af hovederne ikke kunnet klare frosten og er rådnet. Det spændende bliver til foråret at se om planterne uden hovede udvikler sideskud i stedet – og om de stadig intakte hoveder udvikler sig videre.

Årets sidste forsøg på fornyelse er blomkålen Sapporo. Den er ellers en efterårssort, men et eller andet sted stødte jeg på oplysningen om at den kunne  sås i august, overvintre på friland og give blomkålshoveder i april-maj. De små planter har stort set ikke udviklet sig siden udplantningen i oktober – hvilket jeg kun kan være glad for.  De har haft et lag fiberdug over, og ser stadig ud som små sunde blomkålsplanter plejer at se ud. Hvis det lykkes med at de giver blomkål til april, får jeg så et nyt problem: sorten har jeg kun set hos engelske webfirmaer, og jeg har ingen umiddelbar ide om en passende erstatning.