Agurkerne lever (endnu!)

Jeg har altid dyrket drivagurkerne i mistbænk – tomaterne har fortrinsret i drivhuset og i mistbænken giver et par planter skoleagurker nok til en halvstor børnefamilie. Problemet har dog altid været spindemider, som normalt tager livet af planterne i løbet af august. Jeg har tidligere brugt rovmider som bekæmpelse – det har ofte været rimelig effektivt hvis de indføres i tide, men hvis man kommer for sent løber spindemiderne alligevel af med sejren.

I de senere år har jeg droppet rovmiderne – jeg har ganske enkelt været for nærig til at spendere over 200kr for måske at få 50 ekstra agurker ud af det. Især når jeg nu er den eneste i huset der spiser dem. Derfor har jeg forsøgt diverse alternativer: drysset med tørrede nelliker eller plantet koriander eller bønner imellem. Et enkelt år forsøgte jeg med alle tre muligheder på en gang, hvor det endte med at jeg ikke kunne holde ud at stikke næsen ned i bænken – jeg har aldrig kunnet fordrage lugten af hverken nelliker eller koriander!

I år har jeg haft en vandkande med spreder stående ved siden af mistbænken således at planterne har kunnet få en daglig overbrusning. Spindemiderne skal helst have det varmt og tørt, så brusebadet har forsinket deres udvikling. Herudover har jeg som et nyt tiltag ladet planterne vokse ud af mistbænken, hvor jeg tidligere møjsommeligt har proppet skuddene tilbage under dække, udfra den tanke at hele planten helst skulle have det så lunt som muligt. Og det har måske været forkert tænkt, hvor det snarere blot er rødderne som skal have det varmt (jordtemperatur over 18°) mens resten af planten godt kan klare at stå i en noget lavere temperatur. Så nu er de fleste godt indtørrede blade inde i bænken fjernet, vinduerne holder stadig planternes rødder lune (og her vandes der selvfølgelig), mens skuddene får lov at løbe ude i det fri. Og her i sensommerens regn og rusk er bladene meget længere om at blive angrebet af spindemiderne.