Efter års forsømthed skal jordbærrene nu forkæles

Udbyttet af mine jordbær har bestemt ikke været prangende i de senere år, og det er stort set udelukkende min egen skyld. Grøntsagsproduktionen har stået i første række hvad omsorg angår, mens jordbærrene mere eller mindre har været køkkenhavens stedbørn. Jeg er også den eneste som spiser dem friske da Lisbet er blevet allergisk over for jordbær, så jeg har sådan set været tilfreds med en mindre skål som den daglige dessert samt lidt til fryseren.

Der har været dyrket 3 bede med jordbær: 1. års, 2. års og 3. års, hvor det ældste bed er blevet fjernet hvert år og i stedet er der etableret et nyt bed. Men fordi grøntsagsproduktionen skulle være så effektiv har alle bedene været fyldt hele efteråret med diverse grønt som 2. afgrøde – der har ganske enkelt ikke været et sted at plante nye jordbær i sensommeren som ellers er det optimale. I stedet har udløberne været henvist til at tilbringe vinteren på friland i deres potter indtil de engang i april kunne kunne få tildelt et ledigt stykke jord. Planternes udvikling om efteråret afspejles i antallet af blomster som de sætter den følgende sommer – og udviklingsbetingelserne i potterne er langt fra ideelle.

Samtidig har moderplanterne også døjet med konsekvenserne af denne behandling. Jordbærplanter skal gødes efter høst for at danne mange blomsteranlæg, men fordi mødrenes “børn” ikke flyttede hjemmefra og i stedet blev siddende i deres potter uden at få klippet naglestrengen over, var det ikke muligt at sprede et seriøst lag kompost mellem de gamle jordbærrækker. Eller rettere: jeg har i hvert fald ikke taget det seriøst nok. De kommende 2. og 3. års planter så også noget beklemt ud og struttede ikke ligefrem af frodighed når efteråret satte ind.

Da jordbærudbyttet i år igen viste sig at være ret så sølle og overproduktionen af grøntsager samtidig efterhånden nærmer sig det komiske i forhold til hvad to mennesker kan spise på et år, blev det besluttet at vende prioriteringen på hovedet. Hvis jordbær har været forbi fryseren eller kogt kan de også godt tåles uden en allergisk reaktion, og vi kan alligevel godt bruge lidt flere til gæster, desserter og syltetøj.

Det blev derfor besluttet at gå tilbage til hvad der var bedst for jordbærrene, nemlig udplantning senest i september. Jeg startede med  i juli at nedkroge udløbere i kompostfyldte potter (dog uden at få markeret de planter der gav størst udbytte til at tage udløberne fra – der skal stadig være plads til forbedring), så udplantningen kunne senere ske uden at forstyrre rødderne. Samtidig var jeg mere omhyggelig med at sprede en god kompost omkring de gamle planter.

Jeg læste på et tidspunkt at jordbær især trives ved at blive udplantet efter kål, og når nu de skulle forkæles skulle de selvfølgelig overtage et kålbed. Der var blot det problem, at der efter planen ikke ville være noget ledigt før tidligst november. Der var bede med sentudplantet broccoli, blomkål, rødkål, savoy og rosenkål som ikke kunne ofres – og derfor blev det broccolini-bedet det gik ud over. Broccolini er en af vores favoritgrøntsager, så planterne plejer at blive stående til sidst i oktober for så længe som muligt at kunne høste små skud, som dog efterhånden bliver mindre og mindre. Broccolinien blev derfor lidt nødtvungent ryddet, bedet fik en god kompost, og jordbærrene kom i jorden.

Dermed har vi puttet broccolini i wokken for sidste gang i år, lidt tidligere end normalt. Alligevel bliver det ikke det sidste jeg ser til broccoliniplanter i år. Jeg har for lidt siden skrevet en mindre artikel om dyrkning af broccolini, som kommer i oktobernummeret af bladet Haven. Da jeg researchede til artiklen kunne jeg ikke finde nogen omtale af forsøg med at overvintre den. Fuldvoksne planter kunne måske overleve en vinter, men der var tilsyneladende ingen erfaringer med at så om efteråret for at høste foråret efter – som man kan med visse sorter af almindelig broccoli. Jeg havde nogle frø til overs af sorten Atlantis, så det måtte prøves. Tanken er at udplante dem under plast i oktober, og give yderligere beskyttelse med fiberdug når vinteren sætter ind. Går det godt, kommer vi alligevel ikke til at gå ned på broccolini.