Hvidløg, hvidråd og hvidløgspulver

For et par år siden rådnede en stor del af mine hvidløg, og sidste år gentog miseren sig. Planterne begyndte at visne for tidligt, og da de blev taget op viste der sig en hvidlig belægning på rødderne – og trods en omhyggelig pudsning rådnede de fleste af de angrebne planter. Det var hvidråd, som angriber medlemmer af løgfamilien (løg, porrer, hvidløg mm), hvor det hos mig går værst ud over hvidløgene.

Endnu værre end en syg plante er, at svampemyceliets små sorte hvileknolde (sclerotier) kan overleve i jorden i 15-20 år – lige indtil der igen vokser en plante fra løgfamilien som de kan kaste sig over. Der findes ingen effektiv bekæmpelse, og mange må stort set opgive at dyrke noget fra løgfamilien på arealet.

Smitten spredes via inficerede planter eller jord, og den er sandsynligvis på et tidspunkt kommet ind i min have via sætteløg eller lignende. Derimod overføres sygdommen ikke via frø, så man kan undgå at få svampen ind i køkkenhaven ved at dyrke løg fra frø. De syge planter skal heller ikke smides på kompostbunken, men skal til den kommunal forbrænding.

Efter jeg havde døjet med svampen i et par år, besluttede jeg i efteråret 2017 at starte helt forfra med hvidløgene. Jorden blev fjernet fra et lille bed og erstattet med indkøbte sække med højbedsjord. I november blev der sat fed af købte hvidløg, og ved høsten den følgende sommer var der ingen sygdom at se. Og dermed havde jeg nu egne sunde sættehvidløg klar til at komme i jorden i november sidste år.

Resten af køkkenhaven kunne jo sagtens stadig være inficeret, og det ville mildt sagt være noget upraktisk at udskifte jorden i samtilige bede hvor der skulle dyrkes noget fra løgfamilien. Heldigvis faldt jeg over omtale af forsøg med at udvande hvidløgsudtræk på et inficeret jordstykke. Man tager et sundt hvidløg som knuses og røres rundt i 10 liter vand – og man vander så med 10 liter pr 2 m2. Stoffet allicin (som er det der giver den karakteristiske hvidløgsluft) får svampesporerne til at vågne, men så dør de når de ikke kan finde en plante at inficere. Det er bedst at gøre det ved en jordtemperatur mellem 15 og 18°, som er den temperatur hvor sporerne lettest vågner til “dåd”. Og har man ikke lyst til at knuse sine hjemmedyrkede hvidløg, kan man altid for en billig penge købe hvidløgspulver til heste i foderstofforretningen. Så det gør jeg – opløser 30-40 gr i 10 liter vand pr m2 og vander det ned i jorden.

Efter behandlingen må der ikke være noget fra løgfamilien i jorden de næste 6 måneder. Derfor er det lige nu at man skal behandle det bed hvor der skal sættes hvidløg i oktober/november – hvor bedet i forvejen har været dækket med plast for at drive spinat. Idag var jordtemperaturen er kommet op på 18°, så hele bedet inklusiv spinat fik en omgang pulver. Og herefter er det bare om at håbe eksperimentet lykkes – det nuværende hvidløgsbed blev behandlet på tilsvarende vis sidste år i april, så om 2-3 måneder er jeg forhåbentlig klogere.