Jeg er blevet klogere – og spidskålshøsten er reddet

Jeg er blevet klogere – og spidskålshøsten er reddet

1. juni 2020 6 Af Peter Norris

Nogengange går det ikke helt som jeg havde tænkt mig med de overvintrende kål. Både broccoli og spidskål sås i august-september og tilbringer vinteren enten i drivhus eller mistbænk. Som regel går det godt og der kan høstes i starten af juni, men indimellem giver planterne til at skyde en blomst i vejret i stedet for at danne de ønskede hoveder. Sidste år skete det for broccolien, mens spidskålene udviklede sig normalt – i år er det omvendt. Broccolien har nu pæne hoveder, mens næsten alle (11 ud af 13) spidskålene begyndte at gå i blomst allerede sidst i marts.

Spidskål med en blomst på vej

Når det sker plejer jeg at blive lidt knotten, skynde mig at rydde mistbænken, smide planterne ind til hønsene, glemme alt om spidskål foreløbig og gå i gang med at bruge pladsen til noget andet.

I år har jeg dog for en gangs skyld tænkt inden jeg handlede. Det er nemlig sådan med spidskål at planterne kan give høst to gange: hvis man lader de nederste 3-4 blade blive siddende når man høster sin spidskål, kommer der efterhånden nye små skud i bladhjørnerne. Lader man et enkelt skud blive stående mens man piller de andre af, udvikles der til sidst et ganske pænt lille spidskålshovede. I stedet for bare at blive sur på planterne var det måske værd at prøve om metoden kunne virke ved på samme måde at kappe blomsten af over de nederste 3-4 blade.

Spidskål efter topkapningen 30.3

Allerede et par uger efter kom de første nye skud, hvor den stærkeste blev bevaret mens de øvrige blev fjernet. Planterne blev herefter vandet løbende og blev samtidig en smule forkælet med lidt ekstra flydende hønsegødning.

Nye skud 9.4.

15.4.

Hovederne på de to “normale” planter blev høstet for nogle dage siden, og idag kom turen til den første “andengenerations”-kål. Lidt mindre end de normale, men langt bedre end det ingenting jeg tidligere fik ud af det.