Jeg er blevet klogere – og spidskålshøsten er reddet
Nogengange går det ikke helt som jeg havde tænkt mig med de overvintrende kål. Både broccoli og spidskål sås i august-september og tilbringer vinteren enten i drivhus eller mistbænk. Som regel går det godt og der kan høstes i starten af juni, men indimellem giver planterne til at skyde en blomst i vejret i stedet for at danne de ønskede hoveder. Sidste år skete det for broccolien, mens spidskålene udviklede sig normalt – i år er det omvendt. Broccolien har nu pæne hoveder, mens næsten alle (11 ud af 13) spidskålene begyndte at gå i blomst allerede sidst i marts.
Når det sker plejer jeg at blive lidt knotten, skynde mig at rydde mistbænken, smide planterne ind til hønsene, glemme alt om spidskål foreløbig og gå i gang med at bruge pladsen til noget andet.
I år har jeg dog for en gangs skyld tænkt inden jeg handlede. Det er nemlig sådan med spidskål at planterne kan give høst to gange: hvis man lader de nederste 3-4 blade blive siddende når man høster sin spidskål, kommer der efterhånden nye små skud i bladhjørnerne. Lader man et enkelt skud blive stående mens man piller de andre af, udvikles der til sidst et ganske pænt lille spidskålshovede. I stedet for bare at blive sur på planterne var det måske værd at prøve om metoden kunne virke ved på samme måde at kappe blomsten af over de nederste 3-4 blade.
Allerede et par uger efter kom de første nye skud, hvor den stærkeste blev bevaret mens de øvrige blev fjernet. Planterne blev herefter vandet løbende og blev samtidig en smule forkælet med lidt ekstra flydende hønsegødning.
Hovederne på de to “normale” planter blev høstet for nogle dage siden, og idag kom turen til den første “andengenerations”-kål. Lidt mindre end de normale, men langt bedre end det ingenting jeg tidligere fik ud af det.
Det er jo nyttig viden, når spidskålen i foråret går i blomst. I år er ikke en eneste gået.i blomst her – alle er ved at have hoveder, og kan nok høstes om en uge. De er sået i september, overvintret i drivhus i potter og plantet ud på friland under fiberdug i marts.
Mine broccoli danner lige nu fine hoveder og kan høstes om nogle dage – men kun ca. to tredjedel af planterne, resten havde blinde knopper og gav ingen kål – de endte hos hønsene.
Jeg har faktisk haft 2 hold overvintrende spidskål: det første sået i august og udplantet i mistbænk i oktober, som gik i blomst
Og det andet hold, sået september, overvintret i drivhus i potter, og udplantet på friland i martd, som IKKE går i blomst! Forstår det hvem der kan:-)
Kål bliver man aldrig helt klog på. Vi har i det tidlige forår i år endelig fået masser af lækre blomkål på planter sået i september 2018. De gik næsten ud i den tørre sommer sidste år – da jeg opgav at vande dem, men de komi i vækst igen i efteråret, stod grønne hele vinteren og gav flotte blomkål halvandet år efter såning.
Mine spidskål gik også i blomst i drivhusjorden & jeg fulgte dine råd. Vi spiste alle de afskårne toppe, marv fra stokken, de store yderblade og blomsterne. Både som stuvede og i salater. Nogle af de store blade blev også brugt til “hotdog” uden brød. Bladene har en meget intens og skøn kålsmag. Havde store forhåbninger til sideskuddene, men de gik også i blomst. De spæde stilke med blomsterknopper smager til gengæld helt fantastiske, så vi fik da lidt ud af planterne alligevel. I år sår jeg mindst en måned senere (september) og planter dem ud på friland 🙂
Kunne det tænkes at sideskuddene også gik i blomst pga høj temperatur i drivhuset?
Tror der er flere ting jeg skulle have gjort anderledes. Men både den høje temperatur & for store temperatur udsvingninger mellem nat og dag har spillet en faktor, selvom der blev luftet ud i dagtimerne. Det har nok allerede været for sent, før jeg blev obs på endnu mere udluftning & de nok heller ikke havde behov for overdækning af fiberdug. Vinteren har jo været til den milde side. Tror heller ikke jeg vandet nok på dem, så det også har været medvirkende til, at de gik i blomst. Men som man siger: Op på hesten igen… 🙂