Så kom dagen hvor der kunne udplantes
De sidste par uger er vejrudsigten blevet checket adskillige gange dagligt – både Yr og DMI. Det er selvfølgelig især risikoen for nattefrost som der holdes øje med, hvor vi altid retter os efter den mest pessimistiske. Ovenikøbet skal der regnes med 2-3° lavere end den mest lokale udsigt for området der kan fås, da vi ligger i et kuldehul som bliver adskillige grader koldere om natten end matriklerne blot 3-400 meter længere op ad vejen.
Månederne april og maj er altid lettere nervepirrende for en selvforsyner, hvor en pludselig frost kan lave ravage i forsyningsplanerne. De tidlige kartofler kan være fremme, jordbær kan være i blomst i mistbænkene og nyspirede gulerødder kan risikere at gå i stok hvis de får frost. Kirsebær og blommer kan være i fuld flor, og adskillige gange har jeg stået op ved 4-5 tiden om morgen for at oversprøjte træerne med haveslangen for at forsøge at forhindre frostskader (det hjælper). Til tider kan det udvikle sig til at jeg har mareridt i maj om at der pludselig er snestorm.
Nu tyder det dog på at nattefrosten holder sig væk så langt ud i fremtiden som Yr og DMI kan skue, og endelig kan der udplantes nogle af hovedafgrøderne, som ikke ret godt tåler frost på småplantestadiet, men som sagtens kan beskyttes med fiberdug mod en eventuel udstrålingsfrost. Så idag ville jeg ikke vente længere.
Broccolinien har jeg sået nogle uger tidligere end jeg plejer. Normalt kan man blive ved med at høste mindre og mindre skud fra planterne helt til engang i oktober, men planen er at der skal plantes nye jordbær i bedet gerne i første halvdel af september. Og derfor skal der til den tid helst kun være småtterier tilbage på broccolinien.
Jeg plejer at så i pluggbox eller bakke og plante herefter i 5 cm potter, som der udplantes fra når planterne har 4-5 blade. I år har den længere tiltrækningstid betydet at jeg har ompottet endnu engang til lidt større potter, for at planterne ikke skulle blive pottebundne. Og her har rødderne nået at fylde potterne rimelig godt ud mens de har ventet på udplantningsvejr.
For 2-3 uger siden blev der sået rækker af radiser imellem hvor broccolinien skulle plantes, og radiserne vil kunne nå at udvikle sig inden de store planter lukker af for lyset. Tidligere har jeg sat spidskål i mellemrummene, men de kunne ikke rigtig klare sig i konkurrencen og gav kun meget små hoveder. Efter udplantningen har bedet fået jorddække i form af tang, som kål (som oprindelig er en strandplante) trives ganske godt med.
Dagens anden større udplantningsopgave har været de såede løg. Jo tidligere løgene kommer i jorden, jo bedre – senere plantning giver mindre udbytte idet udviklingen er bestemt af dagslængden og går nogenlunde i stå når dagene omkring Skt Hans begynder at blive kortere. Men der er grænser for hvor tidligt de kan plantes: de tåler ikke særlig godt frost, og skal egentlig helst have en nattemperatur som ligger nogenlunde på mindst 8°. Det er der udsigt til om et par dage, og indtil da får de fiberdug til natten.
Løgene er sået i rootmaster med 3-4 frø pr celle (som oftest bliver til 3 planter), hvor cellerne udplantes samlet uden at skille planterne ad. De sættes i forbandt med 20 cm imellem, hvilket er en ret tæt beplantning. Vi er nemlig ikke så interesseret i meget store løg – en størrelse som et forvokset hønseæg passer bedre til det daglige køkkenbrug. Og når løgdannelsen går i gang i juni, vil vi løbende kunne vride en enkelt løg løs fra klumpen mens de øvrige vokser videre.
Hovedsorten af de gule kepaløg er Niz, en forbedring af sorten Santero, som er resistent mod løgskimmel. Til sammenligning plantes sorten Hylander F1, som jeg ikke har dyrket før, men som også skulle være resistent. Af rødløg er der den gamle sort Red Baron, og en ny uprøvet, men efter sigende bedre og mere dybtrød sort Magnate F1. Endvidere skalotteløget Ambition, og endelig Isobel Rose – en mild sort med lyserøde ringe. Sidstnævnte var frø købt i 2018 til sidste sæson, og nu med en elendig spireevne. Og sådan er det ofte med holdbarheden af løgfrø.
Dagens sidste udplantning har været nogle multisåede rødbeder. De er ikke de tidligste rødbeder – her blev der for en måned siden plantet et bed med sorten Boltardy, som er ret stokløbningsresistent hvis den bliver udsat for frost. Idag har det været en rund sort ved navn Subeto, som ikke tåler frost så godt, og derfor har måttet vente. Men også de har skullet i jorden så tidligt som muligt: de har pladsen i midten af et bed hvor der om et par uger på begge sider skal sås 2-3 meter høje ærter.