Salat så længe som muligt

Hvert år sår jeg salaten Winter Gem omkring 10. august til senere udplantning i en mistbænk.  I et normalt efterår vil de være næsten fuld udviklede, når den faldende lysmængde sætter en stopper for væksten sidst i oktober. Og således kan planterne i bedste fald blive stående som høstklare i et par måneder. Målet er at levere frisk grøn salat så længe som muligt – hvor det ultimative succeskriterium er at kunne forsyne den traditionelle familiefrokost 2. juledag med sprøde grønne blade.

Og det lykkes ikke ret tit. Som regel har der forinden været en del graders nattefrost, hvilket fuldtudviklede salathoveder ikke tåler. Nogengange bliver samtlige blade godt smattede med det samme, andre gange er det de yderste blade som først skades, hvorefter hele planten rådner efterhånden helt ind til midten. Er man hurtig, kan man måske redde tilpas mange af de inderste blade til at pynte på æggemaden, men der er sjældent nok til at fylde en beskeden salatskål – og stort set aldrig så sent som 26. december.

I modsætning til fuldtudviklede salatplanter kan små unge planter tåle en hel del frost. Salat som sås i starten af september (med andre ord en måned senere) er naturligvis noget mindre når frosten kommer, og så små at de ikke er værd at plukke. Til gengæld overvintrer de fint i drivhuset, evt beskyttet med fiberdug, selv ved temperaturer under -10°. Væksten går så i gang sidst i februar, og der er noget at høste fra marts.

I år vil jeg derfor prøve noget andet for at få lidt på julebordet. I stedet for kun at gå efter veludviklede hele planter, er der nu også et tunnelbed med småplanter af sorten Grenoble Red, sået først i september samtidig med drivhusets overvintrende Winter Gem. Grenoble Red skulle være ret velegnet til fortløbende høst af blade, og samtidig rimelig god til at overvintre under dække. Ideen er så løbende at høste blade af dem, men ikke mere end at der hele tiden er blade tilbage af en størrelse, som er egnet til at fylde en salatskål – og omvendt må planterne ikke blive så store at de bliver mindre modstandsdygtige over for frost. Tiden må så vise om jeg rammer den gyldne middelvej.

Foreløbig har begge salatsorter klaret ned til -3° under dække, og fra nu af vil der yderligere blive dækket med fiberdug hvis der kommer mere kulde. Tilbage bliver så at se hvad der giver den senest anvendelige høst.