Salaten holder flyttedag

Et af de helt banale mål for selvforsyningen har næsten lige fra starten været, at vi meget gerne vil kunne høste frisk salat året rundt. Ikke sådan at der skal være en hel salatskål hver dag, blot blade nok til at forsyne smørrebrødet med lidt knasende grønt. Og det skal helst være “rigtig” salat, ikke de mange forskellige asiatiske bladkålssorter som er velegnet til vinterdyrkningen. Sådan har den selvskabte udfordring været formuleret.

Det er bare aldrig lykkedes 100%. Det svære har selvfølgelig været vintermånederne, fra frosten har taget livet af efterårets sidste, til der er kommet gang i drivhussalaten engang i marts. Her har der altid været et større eller mindre hul i forsyningen – lige indtil i år!  Den milde “vinter” betød at den sene efterårssalat (som er sorten Winter Gem) i mistbænke varede helt frem til jul, og herefter har der for første gang været et overdækket frilandsbed som kunne tage over.

Salaten Grenoble Red har Charles Dowding anbefalet som den bedste sort til vinterdyrkning. Den er rimelig frosttolerant, danner ikke et egentligt hovede, men er meget velegnet til løbende høst af blade. I år har jeg for første gang fundet et firma som leverede frø som gad spire (sorten er lidt berygtet for at have en elendig spireevne), og fik derfor planter nok til at dække et helt bed i midt i oktober. Der kom plast over med det samme, og siden er der slet ikke blevet vandet. De ca 50 planter producerede blade indtil engang i november, og selv om de stod lidt stille i de lysfattige vintermåneder, har der hele tiden været blade nok til at dække behovet. Især fordi der allerede fra først i marts også kunne snuppes blade fra drivhusets overvinterende Winter Gem.

Den sidste uges tid har vi kunnet høste hele hoveder fra drivhuset, og de tilbageblevne passer meget godt til at bedet er ryddet til der skal udplantes tomater først i maj.

Næste fase i salatplanen plejer at være salat fra mistbænke, hvor der sås inde først i februar, udplantes marts og kan høstes fra starten af maj. I år tror jeg bare ikke det kommer til at passe.

Måske er det fordi jeg har sået senere end jeg plejer, måske har jeg flyttet småplanterne for hurtigt fra vindueskarm til drivhus, måske har der været for meget nattefrost – men jeg tror ikke de når det til 1. maj. Havde det været som alle andre år, ville en mindre fødevaremangel nu true i horisonten, men lige præcis i år ville bedet med Grenoble Red sagtens kunne kaste en masse blade af sig i maj – hvis ikke det havde været fordi haveplanen foreskriver at her skal lægges kartofler i april.

Heldigvis kan salatplanterne stå et andet sted og danne blade i maj. Der er rigelig plads i bedet med 1. års jordbær, som nok ikke begynder at brede sig voldsomt før juni.

Ca 20 planter blev grundvandet og derefter gravet op. Blot man får en stor rodklump med, kan de sagtens klare flytningen – yderbladene kan måske miste noget af spændstigheden, men planten vokser videre. Salatrækkerne fik endnu en kande vand og derefter fiberdug over sig for at beskytte mod den bidende kolde vind.

Iøvrigt er der det pudsige ved Grenoble Red at frøene giver to ret forskelligt udseende typer planter. Fra samme portion frø havde halvdelen af planterne lidt lange og flere røde blade, mens den anden halvdel havde kortere, takkede og lysere blade.

Jeg har spurgt Dowding via hans Instagram hvordan det mon kan være. Og han svarede at det aner han overhovedet ikke – det sker også for ham med hans egne hjemmehøstede frø.