Tidlige ærter, Plan B

Jeg har ofte sået ærter (Meteor) i en mistbænk i november, og når det lykkes kan der høstes friske ærter fra sidst i maj. Det er bare ikke altid  at det lykkes. I en 5-6° kold jord kan de være op til en måned om at spire, og nogle gange spirer de slet ikke – frøene rådner istedet, især hvis jorden er for fugtig samtidig med at temperaturen pludselig falder yderligere. Andre gange kommer ærtespirerne ganske vist frem, men de (og måske frøene) kan være for fristende for eventuelle sultne mus.

Sidste november forsøgte jeg i stedet at så ærterne i rootrainers i drivhuset, hvor planen var at udplante i mistbænken når de var kommet op. De kom bare ikke op. Samtlige frø rådnede, sandsynligvis igen fordi såjorden var for fugtig og temperaturen faldt voldsomt til under frysepunktet efter der blev sået. Her har frøene været noget mere udsatte stående på drivhusbordet i rootrainers, end hvis der var blevet sået direkte i et bed. Så blev jeg så meget klogere, og i år til november vil jeg så ærterne indendørs og først flytte dem ud når de er kommet op – men inden der bliver så meget vinter at jorden fryser til.  Små ærteplanter kan nemlig sagtens klare frost når de kun er et par cm høje.

Plan B har derfor været at så Meteor indendørs sidst i januar, flytte dem senere til drivhuset, og udplante i mistbænken sidst i februar. Sådan en plan lykkes jo kun fordi februar har været så mild at man har kunnet komme i jorden. Her lever ærteplanterne et stille liv, men ser noget bleggrønne ud. I den samme bænk blev der forsøgsvis sået en dobbeltrække direkte i jorden midt i februar. Disse spirede først frem efter 4-5 uger, og er nu blot et par cm høje. Som tingene ser ud i øjeblikket kommer der næppe friske ærter i denne bænk sidst i maj.

Lige nu er jeg gået over til hvad der måske er Tidlige Ærter –  Plan C.  Helt som jeg plejer er sorten Twinkle er blevet sået i rootrainers inde først i marts, og flyttet til drivhuset da planterne var kommet godt op. Disse giver erfaringsmæssigt høst 2-3 uger senere end de overvintrede i mistbænk. Her hvor slyngtrådene begynder at udvikles er de så klare til at blive udplantet i et bed med plastoverdækning. Planterne ser noget stærkere ud end Meteor i mistbænk, og måske kommer de ovenikøbet til at overhale dem. Ærterne plantes i en dobbeltrække med hegn imellem, og i drivhuset står endnu en rootrainer med næste hold ærter til udplantning om et par uger, hvor der samtidig vil blive sået bedets 3. dobbeltrække direkte i jorden. Og sådan vil det fortsætte med at så en 120 cm lang dobbeltrække ærter hver 14. dag frem til en gang i juni.

Når man forkultiverer de fleste afgrøder (og især når det sker i lidt større potter eller rootrainers), går der temmelig meget såjord til. Det er dyrt hvis man skal købe det, og en spaghnum-baseret såjord er heller ikke godt for hverken klima eller tørvemoserne. Heldigvis er det rimelig nemt at lave det selv, og efterhånden virker følgende opskrift ganske fortrinligt til det meste:

2 dele velomsat kompost fra efterårets tømning af kompostbeholderen

4 dele gammel pottejord fra dyrkningen af chili og tomater

3 dele kokosmuld (svarende til 1/2 sammenpresset blok)

1 del jord fra køkkenhaven. Udplantning skulle så kunne ske uden noget større “kulturchok”, idet planterne allerede har vænnet sig til havens jord. Nogle anbefaler at det ovenikøbet skal være fra et bed hvor der har været dyrket løg.