Udplantning af høje ærter og årets første bær fra mistbænken

Imorges var det rimelig lummert, men dog overskyet og helt vindstille, så vejret var nogenlunde til at udplante Grams Høje Ært – køkkenhavens absolut højeste afgrøde. Nogle år rager planterne omkring 3 m op i luften, så man må tage en trappestige til hjælp når der skal plukkes, mens de sidste år endte med at være noget lavere end normalt – ærter bryder sig bare ikke om hverken tørke eller varmebølge. Ud over at være pænt høje udmærker Grams sig ved at være yderst store og velsmagende – og samtidig kan de holde sig en del længere på planten end andre sorter uden at blive melede.

I starten satte jeg dem til at vokse op ad et stativ bestående af noget hønsenet udspændt mellem et par lange bambusstænger. Det viste sig at være en alt for vakkelvoren konstruktion som slet ikke kunne holde til et banalt blæsevejr. Derfor har de nu nogle solide stativer som garanteret kan holde til en gedigen efterårsstorm: stivt trådnet udspændt på en ramme af lærketræ. På siderne er monteret 10 mm rundjern, som stikkes 40-50 cm ned i jorden, og samtidig er der fastgjort et par skråstivere. Herefter er det kun et spørgsmål om ærterne holder godt nok fast i nettet – stativet går ingen steder.

Ærterne er plantet på begge sider af nettene, og imellem er der plads til 3 rækker forkultiverede rødbeder – når ærterækkerne står nord-syd får rødbederne rigelig lys. Når både ærter og rødbeder er høstet engang i august, bliver der igen sået spinat i bedet.

Efterhånden er alle tomaterne udplantet både i drivhuset og under tagudhænget på husets sydside. Der er ikke sat spiraler eller snore endnu som planterne skal vokse op ad, for der skal kunne overdækkes hvis der pludselig skulle komme kolde nætter. Og netop til weekenden er der risiko for at nattemperaturen kommer under 10°, hvorfor alle frilandstomaterne må blive i drivhuset et stykke tid endnu.