Årets Ommer – og havekalender for januar

Hvert år er der et eller andet der kikser i køkkenhaven, enten på grund af vejr, sygdom og skadedyr, ellers måske på grund af egne fejl og forsømmelser (fordelingen er nogenlunde 50/50). I år er der hele 2 kandidater til Årets Ommer: porrer og rosenkål.

Porrerne plejer at lykkes rimelig godt (bortset fra enkelte haveugler som smutter under nettet i et ubevogtet øjeblik), men i år skulle der leges lidt. Efter inspiration fra Charles Dowding blev porrerne multisået i rootmaster og udplantet i klumper på 3-4 planter, med ganske god plads mellem klumperne- og i stedet for at plante enkeltplanter dybt (15-20 cm) som jeg plejer, blev klumpen sat så de små porrer stod i nogenlunde samme højde som de hidtil havde vokset (også ligesom Dowding beskrev).

Efterårsporrerne voksede stort set som de plejer, hvor de kom til at stå lidt på skrå for at give plads til hinanden. Vinterporrerne derimod har lagt sig hen ad jorden som om de slet ikke er i stand til at holde sig oprejst. Samtidig er de, i forhold til den plads de har at brede sig på, alt for små. Sådan en “opførsel” har jeg ikke oplevet tidligere, og jeg har ikke forklaringen. Sorterne er Oarsman og Musselburgh, som slet ikke havde de samme problemer sidste år. Porrerne er udplantet efter kartofler 18.6., kun en uge senere end sidste år, hvor bedet fik en ny tilførsel af kompost som det plejer. I år har de vokset i et bed med et kirsebærtræ mod sydvest, ikke så langt fra porrebedet, men porrerne plejer at kunne klare nogle timers skygge. Og bortset fra noget gnav i toppene fra haveuglens larve (som ikke burde få planterne til at vælte), er det ikke tegn på andet skadedyrsangreb som fx løgminerfluen. Måske har afstanden mellem planterne været alt for stor, så de ikke har kunnet støtte hinanden i at stå opret i efterårets meget våde jord.

I et andet bed med sorten Stocky er der ikke nær så mange som har lagt sig, og de enkelte planter er også mere udviklede. Afstandene er vist de samme, men bedet er placeret et sted med lidt mere lys og samtidig ikke så fugtigt (mod nord står et par store tørstige birketræer). Så måske kan jeg tildels give det våde efterår skylden, men det er næppe hele forklaringen. Foreløbig må jeg bare undre mig, og vil i år gå tilbage til at dyrke som jeg plejer: 5 rækker med 25 cm imellem, og 15-20 cm mellem planterne i rækken.

Den andens kandidat til Årets Ommer er rosenkålene. Efter mange års pause kom rosenkålene tilbage til haveplanen i 2018. Sorten har været Trafalgar som jeg oprindelig dyrkede, men jeg har åbenbart stadig noget at lære (eller også er der noget jeg har glemt) – resultatet har bestemt ikke været noget at prale af. Trafalgar er en sen sort, som sås i marts-april og normalt først høstes ved juletid. Jeg har sået begge år (lidt sent) sidst i april og udplantet sidst i juni som anden afgrøde efter overvintrede blomkål. Inden rosenkålene udplantes får bedet et nyt tilskud kompost, og herefter får de lidt ekstra kvælstof et par gange.

Som billedet alt for tydeligt viser er de enkelte rosenkål fortvivlende små – det er værst i år, men sidste år var heller ikke noget at skrive hjem om. Og igen ved jeg ikke lige hvorfor. De et ganske vist lidt sent sået og udplantet, hvilket dog ikke burde spille nogen større rolle når nu det er en sen sort – og især ikke i dette års meget milde vejr hvor væksten vel har kunnet fortsætte længere end normalt. Måske har de stået lidt for længe i potterne, selv om de på et tidspunkt blev omplantet så rødderne stadig havde god plads. Og måske egner rosenkål sig ikke til at blive plantet efter kål, selv om “kål efter kål” samme år går fint med andre kombinationer. Igen har jeg ikke lige forklaringen. I år vil jeg dyrke en anden sen sort (Brenden) i samme bed som Trafalgar for at sammenligne, og forsøge både at så, ompotte og udplante lidt tidligere. Blomkålene bestemmer dog hvor meget tidligere der kan udplantes, og desværre giver det nødvendige sædskifte ikke mulighed for anden placering uden at jeg ville skulle undvære den tidlige blomkål. Endelig vil jeg give bedet et endnu større tilførsel af kompost ved udplantningen – planterne bærer ikke ligefrem præg af at være blevet overgødet med kvælstof.

Havekalender for januar

Januar er ganske ustresset uden en masse man skal nå at klargøre, så og plante. Især i år har der været god tid til at omplante buske, sprede kompost på bedene og begynde at beskære frugttræerne (hvad man ikke kan gøre hvis der er hård frost). Man kan også efter behov så bl.a. spinat, salat og diverse andet i bedene (se fx Sara Bäckmo på Youtube).  Min egen kalender indeholder ganske få ting som skal gøres her i januar:

Medio:

– søde peber sås (chilierne er sået 2-3 uger tidligere)

Ultimo:

– hvidløgsbed får hønsemøg og træaske

– stenfrugt får kalk/træaske

– ærter Meteor sås inde som erstatning for hvad der evt er gået til i mistbænken. I år er det heldigvis ikke nødvendigt.