Det er næsten for varmt til at så gulerødder

Det er efterhånden blevet en fast juletradition (jeg gjorde det sidste år), at der skal sås gulerødder i mistbænk 1. juledag. Indimellem alle forberedelserne til både juleaftens kalkunsteg og 2. juledags store kolde familiebord er det virkelig tiltrængt med lidt frisk luft og beskidte fingre. Så det bedste jeg ved denne dag er at gå i haven.

Der er blot det problem med vintersåning af gulerøddder, at det helst skal ligne vinter. Hvis der er for lunt, kan man risikere at frøene spirer for tidligt. Bliver det så senere rigtig frostvejr og frosten rammer de spæde rødder nede i jorden, kan det føre til at planterne går i blomst når det bliver forår – gulerødder er nemlig 2-årige og så tror planten at den allerede er i gang med sit andet år og skal til at producere frø.

Og det er netop hvad der er sket de år hvor jeg har sået for tidligt og gulerødderne har nået at spire i december. Derfor er det nu reglen at der tidligst må sås ved juletid og når jordtemperaturen er kommet under 5°, hvorved frøene blot kan ligge længe og vente indtil jorden igen bliver lidt lun. Det gjorde jeg i 2018 ved en jordtemperatur på 1,5°, og sidst på foråret var der kun ganske få planter der gik i blomst.

Idag er jordtemperaturen dog 4,5°, og der er desværre ikke udsigt til at den kommer til at falde mærkebart i de første par uger. Men jeg tager chancen – det kan være der stort set ikke kommer frost denne “vinter”. Og hvis (hvad guderne måtte forbyde) der pludselig kommer en masse sol, må jeg bare dække mistbænken med en pressenning. Skulle det endelig gå helt galt med en massiv frost efter en tidlig fremspiring, kan der bare sås om i marts.

Den slags problemer er der ikke med spinat. Sidste år gik det ganske godt med at så løbende i tidsrummet december-marts, blot jorden ikke var stivfrossen. Det gav en fremspiring som var mindst lige så god og ofte bedre end ved såninger fra marts, så vintersåning er nu blevet min foretrukne måde at få den tidligste forårsspinat. I 2019 var sorten Monnopa klart den bedste til at spire (af 4-5 sorter) – i år vil jeg sammenligne Monnopa med Matador.

Den allertidligste spinat bliver dog den overvintrende i mistbænk og drivhus. Spireevnen var dog elendig i de nyindkøbte (engelske) frø, så i stedet for at udplante spinat som var sået i september, har jeg dennegang måttet så direkte i mistbænken i oktober. Og herefter har jeg besluttet at holde mig til spinatsorter fra danske firmaer frem for de udenlandske – når nu Danmark er kendt for at producere noget af det bedste spinatfrø.