Forårsinspektion i mistbænkene

Forårsinspektion i mistbænkene

7. marts 2020 2 Af Peter Norris

På en martsdag med høj sol og varme i luften er det oplagt enten at gå en tur i skoven, eller (i mit tilfælde) tage på inspektionstur i køkkenhavens mistbænke. Både fordampningen, fugtigheden og temperaturen stiger i de lukkede bænke, så lige pludselig har planterne måske ikke de helt ideelle forhold her hvor væksten for alvor går i gang.  Marts og april med de hyppige skift mellem varme og kulde er de måneder hvor man skal være mest opmærksom på afgrøder som vokser under dække i drivhus, mistbænke eller plast på friland.

Overvintret broccoli Aquiles

Broccolien blev udplantet for blot et par uger siden, og allerede nu kan man se nyvækst. Planterne vokser heldigvis ret normalt og viser ikke (som de gjorde sidste år) tegn på at danne blomsterskud alt for tidligt. De har ikke fået gødning mens de stod i potterne hele vinteren, og selv om jorden i mistbænken fik et lag kompost i forbindelse med udplantningen, er jorden stadig for koldt til at der rigtig er gang i mikrolivet – og dermed til at næringen bliver tilgængelig for planterne. Det er nu hvor væksten går i gang at der er brug for et ekstra kvælstoftilskud, så der vandes med en tynd opløsning af hønsemøg.

Spidskål Hispi

Spidskålene derimod ser lidt langlemmede ud. De blev udplantet i oktober og har således været udsat for efterårets og vinterens kombination af relativt høje temperaturer samtidig med alt for lidt lys. De kunne se ud som om de har bestemt sig for at gå i blomst frem for at præstere et hovede, men foreløbig vil jeg bevare optimismen: sådan så de også ud sidste år i marts efter en relativt lun vinter, og der endte alligevel med at sidde pæne spidskålshoveder på en langstrakt hals.

Ærter Meteor

Ærterne har haft en ret god vinter. Spireprocenten var høj da der blev sået i november, og siden har de ikke været generet af hverken hård frost, snegle eller mus. Nu er planterne dog blevet så lange at de lægger sig ned og begynder at filtre sig ind i hinanden med fangetrådene på tværs af dobbeltrækkerne. Så de må skilles ad og have noget støtte – noget tidligere end normalt. Og når vinduerne ikke længere kan bruges til at beskytte bedet, dækkes der i stedet med fiberdug. Nogle år har jeg ladet mig lokke til at udnytte den ledige jord mellem rækkerne til at så radiser. Det kan man jo lige så godt, men på et tidspunkt lukker ærterne så meget af, at det bliver noget rod at høste eller luge imellem dem. Så dennegang lader jeg være og sår tidlige radiser i en mistbænk sammen med salat, hvor jeg nemmere kan komme til.

 

Spinat Monnopa

Jeg plejer at så spinat i pluggbox i september til overvintring i mistbænk. Det giver noget at udplante i oktober når bænken bliver ryddet for tomaterne. I år har plejer måske ikke været død, men det har i hvert fald ikke spiret. Som det indimellem går med spinat, kom der ikke ret meget ud at forkultiveringen – måske fordi frøene var et år for gamle, og måske af årsager som bare ikke er til at blive klog på. Under alle omstændigheder måtte der som en Plan B sås direkte i oktober – med en anden spinatsort. Her har spiringen været fin, men nu må der snart udtyndes til de 20 cm der plejer at være mellem planterne. Og derefter skal spinaten også have et mindre skud kvælstof.

Løg Senshyu Yellow

Det meget milde efterår har desværre betydet at havesneglene har haft  mere gang i den end normalt. Løgene blev udplantet i oktober, og da det blev november opdagede jeg pludselig at sneglene havde taget godt for sig af de grønne toppe. Der bliver ikke den høst der plejer at være, og det er udelukkende min egen skyld. Bedet fik nemlig et godt lag kompost ved udplantningen, og det faldt mig desværre slet ikke ind at jeg dermed også berigede mistbænken med en del sultne snegle. Strengt taget kunne jeg godt fylde huller ud på dette tidspunkt med en håndfuld stikløg, men det ville kolliderer med den overordnede plan: bænken skal ryddes først i juni for at gøre plads til udplantning af agurk og melon.

Gulerod spirer. Amsterdam Forcing

Gulerødderne blev sået 1. juledag og de første spirer kunne skimtes midt i februar. Der har siden været lagt fiberdug over ved udsigt til nattefrost, så i år føler jeg mig ret sikker på at de ikke har fået så meget frost at de (som nogen gange tidligere) går i stok i maj. Fremspiringen har været ok, men nok ikke så overdådig at der skal udtyndes. Dennegang har jeg drysset sneglekorn i det tilfælde at nogle havesnegle også havde overlevet her i mistbænken, for nyspirede gulerødder udgør en delikatesse. Det ser dog ud som om bænken er sneglefri, men jeg havde heller ikke på samme måde som hos løgene spredt et godt lag kompost.

Bortset fra kvælstoftilskuddet til et par afgrøder har der overhovedet ikke været brug for at vande. Jorden i bænkene har været godt fugtig hele vinteren, hvor problemet snarere har været mos og algedannelse. Det er blevet fjernet flere steder, og vinduerne har været åbnet for at lufte lidt ud. Efter solnedgang er de dog blevet lukket igen – de næste dage byder på både nogle kolde nætter og solrige dagtimer, så der skal åbnes og lukkes en hel del gange i den kommende tid.

Drivhus med salat, spinat og håbet om tidlige kartofler

Der skal også åbnes og lukkes dagligt i drivhuset, og i kartoflerne skal ofte dækkes med fiberdug om natten. På friland havde de plastdækkede bede til tidlige kartofler en jordtemperatur på 11° midt på eftermiddagen, men her lader jeg mig ikke lokke: den falder igen og det varer nok mindst en uges tid før den ligger på en gennemsnitstemperatur på 8°.