Jagten på gode majssorter – midtvejsevaluering
Jeg afprøver ofte nye majssorter for at finde ud af hvilke der er dyrkningssikre på forskellige tidspunkter i løbet af sæsonen – de bliver oftest dyrket mindst 2 år i træk og ikke blot kasseret efter et enkelt dårligt år. Majs bliver sået 4 gange med ca 3 ugers mellemrum – lige fra midt i april til midt i juni. For den første såning er det vigtigste spørgsmål hvor hurtigt der kan høstes (den tidligste majs er jo en længe ventet delikatesse), og for den sene såning gælder det om at man kan høste inden udviklingen stopper i efteråret.
Herudover handler det meget om både resistens over for diverse sygdomme og om hvor gode sorterne er til at bestøve sig selv. For nogle år siden blev mange af mine majs ramt af sygdommen majsøjeplet, hvorfor jeg blev nødt til at lede efter mere resistente sorter. I de senere år har jeg også flere gange oplevet en ret dårlig bestøvning, uden at jeg lige kunne se hvad der var forklaringen, men jeg orker ganske enkelt ikke have besværet med at skulle hjælpe dem med bestøvningen med en støvekost eller lignende- det må være nok at daske til hanblomsterne indimellem når jeg går forbi. For alle sorterne er det derimod afgørende at de ikke må mangle vand eller næring. Jorden skal holdes konstant fugtig, og planterne skal ud over masser af kompost ved udplantningen have ekstra kvælstof et par gange i form af opløsning af enten møg eller urin – hvilket altid har været prioriteret noget højere end at gå og lege fertilitetsassistance.
I år har den nye tidlige sort været Earlybird F1. Den afløser Butterscotch som ellers har været den foretrukne og sikre tidlige sort i mange år, men som åbenbart er udgået (hvilket i parentes bemærket altid er ret irriterende når gode yndlingssorter pludselig forsvinder fra markedet). Earlybird blev sået midt i april, udplantet en måned senere, og der kunne høstes fra sidst i juli. I et 120 cm bredt bed med 3 rækker (og 25 cm mellem planterne) gav de 27 planter i alt 32 meget velformede og velbestøvede kolber – samt flere små som kunne give kerner til majsfritter – hvilket bestemt må kaldes bestået. Til sammenligning blev sorten Vanilla Sweet sået en uge senere og udplantet i et bed som pludselig blev ledig. Vanilla Sweet blev netop valgt for nogle år siden på grund af dens restistens over for majsøjeplet. Men her har bestøvningen til gengæld været udpræget elendig – ikke en eneste kolbe er normaltudviklet, og stort set alle er kun halvt bestøvet. Bedet var ganske vist et nedlagt gammelt staudebed hvor jorden var noget sandet og rimelig næringsfattig, men selv om der her blev vandet og gødet ekstra meget blev planterne slet ikke så store som de skulle. Mindre planter udvikler muligvis mindre pollen (jeg ved det egentlig ikke), hvilket måske kan være en del af årsagen til de små uudviklede kolber. Til næste år bliver Earlybird dog valgt som den tidlige sort – Vanilla Sweet har heller aldrig tidligere kunnet præstere mere en 1 veludviklet kolbe pr plante.
Damaun sidste år – og sådan er Vanilla Sweet i år
Næste hold har dennegang været Rising Sun, en tidlig, supersweet hybrid, som jeg ikke har prøvet før, men som netop anbefales til de noget usikre nordeuropæiske somre. Sået 5. maj kunne sædskifteplanen kun give plads til den i et bed, som ligger lidt i skygge af et kirsebærtræ. Det er også helt tydeligt, at jo nærmere træet de står, jo mindre er både planter og kolber. De første blev høstet idag – de kunne måske være blevet høstet nogle dage tidligere, men Vanilla Sweet er endnu ikke spist op. Kolberne er som på billederne – store og flot bestøvet. Og smagen er ganske pragtfuld – den får genvalg til næste år.
Rising Sun. Lettere undertrykt af kirsebærtræet t.h.
Kolberne præsenterer sig ganske godt i svigerfars keramik😉
De sidste to hold, som forhåbentlig kan høstes i september/oktober, er henholdsvis Swift F1 og Damaun, som er frøkonstant. Swift er også ny for mig, mens Damaun dyrkede jeg sidste år i 3 hold med meget blandede resultater. De første hold var meget uens udviklede både hvad angår planter og kolber og med en elendig spiring, mens sidste hold var næsten perfekt. Jeg fandt aldrig ud af årsagen, men Damaun får i år endnu en chance som sidste såning – foreløbig tegner det desværre ikke særlig godt: planterne er på dette tidspunkt lige så uens i størrelsen som sidste år – en forskel jeg ikke har set hos andre sorter.
Damaun – nogle planter er høje som de skal være, andre langt mindre
Sorten Swift, med en betydelig mere ensartet størrelse
Fortsættelse følger……..
Det er sjovt, at du har så blandede erfaringer med Damaun. Jeg dyrker lige nu kun Damaun, som sås i flere hold – i år fem. De to første hold er forkultiverede, de sidste tre er sået direkte.. Vi er begyndt at spise af den for ca. 10 dage siden, og den er sået 1. maj. Mine planter er + 2 m høje og har meget store kolber. Kun ganske få planter, som ikke er blevet til noget.
Kunne det tænkes at den dårlige bestøvning skyldes at du har for få planter eller at det ikke blæser nok i din have? Jeg synes at lige meget hvilke sorter jeg vælger, bliver de altid gode og ensartet bestøvet. I år har jeg Swift F1, Incredible F1 og Vanilla Sweet. Sidstnævnte fik jeg foræret som stiklinger. Den voksede godt til, modnede tidligt med lange slanke og ensartede kolber. Dog kun én på hver plante. Jeg troede at det skyldtes voksestedet under et træ, men det er måske dens natur.
Hej Merete
Jeg trir ikke det skyldes for få planter eller manglende blæst – jeg går jævnligt og dasker til dem for at sprede pollen. Mit gæt med Vanilla Sweet går snarere på for dårlig jord eller for lidt næring. Men hvorfor Damaun to år i træk som de eneste udvikler sig så uens har jeg dog ikke forklaring på
Hilsen Peter
Så, nu er der også dukket enkelte ufuldendte kolber op her. Det er hovedsageligt på de øvre kolber. Der er op til fire kolber på planterne.
Hej Peter.
Vil blot lige høre om du har prøvet Golden bantam? Det er efterhånden den eneste jeg kan finde som ikke er en F1. Og jeg er ved at være træt af ikke at kunne finde de vante frø længere efter Brixit. …så derfor overvejer jeg selv at tage frø fremover.
Hej Mette
Golden Bantam var den første sort jeg dyrkede da jeg startede. Syntes blot at de ekstrasøde både smager bedre og ikke bliver så hurtigt melede. Sorten Damaun fra Bingenheimer er jo ekstrasød og frøkonstant.
Hilsen Peter
Super. ..tak for oplysningen . Så vil jeg kaste mig over Damaun. Så håber jeg de lykkedes for mig
Har du haft de forskellige sorter til at vokse langt fra hinanden? Sidste år havde jeg flere forskellige sorter voksende sammen i en firkant. Og de gave fine kobler – der smagte forfærdeligt! Jeg læste så et sted, at man ikke måtte dyrke “Sugar enhanced” typer sammen med almindelige sukkermajs, fordi bestøvningen med denne kunne påvirke smagen. I år har jeg dyrket Swift, Summer glow og Vanilla Sweet i små firkanter langt fra hinanden. Og de har alle smagt pragtfuldt. Hvad er din erfaring?
Jeg har 3 uger imellem at de forskellige sorter sås, så krydsbestøvning undgås (så vidt jeg har kunnet smage). Der er kun 10-15 meter imellem majsbedene. Næste år vil jeg dog nok nøjes med blot 2 sorter.
Hej Peter,
Tak for en spændende blok med alle dine erfaringer. Jeg er ny haveejer og nyder godt af al din viden. Jeg vil gerne prøve majs i køkkenhaven i år, men jeg kan simpelthen ikke finde nogle af de nævnte sorter på trods af mine ellers glimrende Google-evner – kan du anbefale en god frø-shop?
Bedste hilsner,
Leah
Hej Leah
Min Google finder sorten Earlibird hos bl.a. Froebutikken.dk Damaun kan man få hos Bingenheimersaatgut.de, mens Rising Sun har jeg efter Brexit desværre ikke fundet noget sted i EU, så jeg bliver nødt til at finde en erstatning næste år.
Hilsen Peter
Hej Peter
Vi har dyrket majs i år der er købt forspiret øko. Kolberne er fint udviklede men smager af jord og er gummiagtige. Kæmpe skuffelse. Hvad er der gået galt ???
Hej Anette
Majs som smager af jord har jeg heldigvis aldrig prøvet, men det gummiagtige kan nok skyldes at kernerne er overmodne.
Hilsen Peter