Porrer plantes og hvidløg kappes
Man kan indimellem læse at porrer helst skal være udplantet senest Grundlovsdag, men forleden i heden var det absolut ikke planteporre-vejr (og iøvrigt passer det heller ikke helt: man kan sagtens udplante især vinterporrer med et rimelig godt resultat i hele juni og såmænd også ind i juli måned). Men gårsdagens skybrud gav 14 mm, et gennemvandet porrebed og en noget lavere temperatur, som har været perfekt til udplantningen.
I år skal der med inspiration fra både Charles Dowding (hans mange videoer på YouTube kan varmt anbefales) og Eliot Coleman forsøges med multiplantning af porrerne, i stedet for den traditionelle rækkekultur hvor man sætter én plante pr 15-20 cm. Dowding siger ovenikøbet at porrer kan lide at stå sammen med “vennerne” på denne måde frem for at blive skilt fra hinanden, så nu skal sammenholdet stå sin prøve.
Porrerne blev sået i rootmaster midt i marts med 3-5 frø pr celle. Sidste år prøvede jeg for første gang at forkultivere porrer i rootmasteren frem for i flamingokasser, dog med kun 2 planter pr celle. Dennegang med 4 planter har de en noget mindre top og rod end de plejer, men da mange netop studser begge dele inden de udplanter, regner jeg ikke med at det betyder noget på længere sigt.
I bedet blev de sidste nye kartofler høstet for et par dage siden, et par spande kompost er blevet spredt ud over, og der er stukket huller med en afstand på 30 cm til alle sider – hvilket med 4 porrer pr hul giver nogenlunde det samme antal planter pr m2 som hvis jeg havde plantet på normal vis.
Da jeg sidste år researchede lidt i forbindelse med en artikel om porrer til bladet Haven, stødte jeg på en anbefaling af at smide en hønsegødningspille i bunden af hvert hul som en slags madpakke. Her i køkkenhaven leverer mine egne høns gødning, men deres “gødningspiller” syntes jeg ville være lidt for voldsom en kost for de små porrer, så jeg fik ikke afprøvet det. I år har jeg overtaget en spand økologisk hønsegødning fra en god ven som havde det i overskud, så dennegang har hullerne fået 2 gødningspiller hver. Herefter blev klumpen med de 4 planter proppet i hullet, der blev vandet, og til sidst kom insektnettet over – her i haven er insektnet det eneste effektive mod porremøl.
Hos hvidløgene danner de hårdnakkede typer (men ikke de blødnakkede) oftest i starten af juni en blomsterstængel som ender med at skyde næsten en meter i vejret og resultere i frø som kan sås om foråret. Hermed får man dog kun et lille enkeltfeds hvidløg, som man kan sætte om efteråret og så først følgende sommer få et almindeligt hvidløg med flere fed. Jeg gemmer i stedet fed fra årets høst til at lægge om efteråret, så jeg har ikke brug for de stængler som nu er ved at skyde op fra mine Estisk Røde. De bliver derfor fjernet. Der er en del forskning som netop har vist at hvidløgshøsten kan forøges med op til 40% hvis blomsterstænglen kappes, så planten i stedet bruger kræfterne på at udvikle løget – og det skulle heller ikke betyde noget for holdbarheden at den fjernes.
Først krøller stænglen rundt, senere retter den sig ud
Der går som regel 3 uger fra stænglen viser sig til løget er klar til høst – så det er samtidig en påmindelse om at det er tid til at forkultivere de stangbønner som skal afløse hvidløgene i bedet.
Mens man venter på selve hvidløgene kan toppene sagtens bruges i madlavningen, snittede, svitsede, til pesto mm
Pudsigt nok putter jeg også 2 hønsepiller i bunden, når jeg planter kål og andet, tidligere kom jeg en lille klat kompost i, hvis jeg huskede det. – Tror det er C. Plum, der et sted har skrevet, at man helst skal fjerne slangerne straks, de dukker frem.
God ide med piller til andre udplantningsplanter – jeg skal også have fundet noget mere at bruge den kæmpe spand piller til, så det næste bliver udplantningsmajsene
Jeg smider en lille håndfuld i hullet hvor jeg lægger kartofler og blander med jorden, kartoflen i og jeg er altid tilfreds med høsten.
Inspireret af dig, har jeg netop fået plantet mine porrer ud. Jeg forsøger også tricket med hønsegødnings pillen.
Jeg har ikke engang udplantet alle mine porrer endnu – vinterporrerne venter på at det næste kartoffelbed er tømt. Så det bliver først om en uges tid.
Nej der er jo også nok at se til. Jeg er spændt på at høre om resultatet af din bloksåning. Det vil godt nok gøre udplantningen lettere…og rødderne bliver heller ikke beskadiget ved det.
Hej Peter.
Dejlig have du har og meget informativ blog. Jeg faldt over et indlæg på face-book hvor du skriver om hvidråd i dine hvidløg og kunne derfor ikke stå for at se din side.
Vi havde det samme problem i vores have i samme år som du fik et udbrud.
Jeg læste mig til at man kan bruge hvidløgspulver som du har afprøvet det, men brugte det ikke selv. I stedet har jeg ikke dyrket hvidløg, der hvor de stod igen og har begrænset dyrkningen til få bede og i langt mindre omfang.
I stedet for at dyrke mange store hvidløg har jeg kastet mig over topløgene, som jeg også har dyrket mange af i en hel del år og haft både godt og dårligt resultat af.
Du skriver at man i nogle forsøg kan påvise at løgene kan reduceres i størrelse op til 40 % hvis man lader stilken bliver på planten.
Da jeg har afprøvet at lade topløgene sidde på, kan jeg fortælle dig, at der er stor forskel på hvilken sort man beholder topløgene på. Jeg har fundet frem til at, sorter som hører til grupperne “Almindelig Purple Stripe” og “Porcelain” er dem bliver mest påvirket, hvis man lader stængel og topløg blive på. Det er sjovt nok også de hvidløg som har de mindste af alle topløg. Det burde rent faktisk være lige omvendt. At. “Estisk Rød” som er en “Marbled Purple Stripe” og får nogle pænt store topløg, som blev reduceret mest. Men hvis du som et eksperiment, lader nogle af dine løg beholde toppen på og tager toppen af resten, så vil du opdage at der ikke er ret meget forskel om du lader vær med at klippe toppen af.
Eftersom jeg går så meget indfor topløgene, så lader jeg stort set altid stilken blive på planten.
At beholde stængelen på under hele forløbet, også imedens løget hænger til tørre, skulle i følge en meget kendt forfatter og hvidløgs-guru fra Usa Ron L. Egeland, have mange fordele.
Da han i et par år i rad havde problemer med at hans løg blev bløde under lagring efter få måneder, i stedet for at kunne opbevares i hele eller halve år. Så prøvede han at beholde nogle af toppene på. Det viste sig at netop disse løg ikke blev dårlige under lagring, og de blev også hårde og fine i lang tid. Han havde ligesom hans kollegaer altid knipset toppene af. Men efter at have afprøvet det et par år i rad, fik han at overtalt sine naboer at gøre det samme. Et par gjorde det og kunne konstatere det samme som Ron.
Han så for første gang sine løg rette sig ud og stå med spidserne af topløgene stikke ret op i luften. Da han prøvede at knipse af stængelen, opdagede han at det ikke var så nemt som det plejede at være fordi stængelen var blevet hård. Det fik ham på andre tanker. Hvor bliver væden af som forsvinder fra stilken? Går det ned i løget?
Han har aldrig fundet ud af hvorfor løgene holder sig bedre, hvis man venter med at fjerne stilken indtil den er blevet hård eller lader den blive på. Og han har heller ikke kunnet se nogen forskel på størrelsen på løget om man fjerner toppen eller lader den blive på, så fremover blev toppene første fjernet ca. tre dage før høsten af løget.
Hvidråd er en grim løgsygdom og desværre synes jeg der står meget lidt om den og andre sygdomme på nettet. Måske skyldes det, at man ikke er glad for at stå frem og fortælle at ens løg er blevet ramt af sygdommen?
Når man læser om “hvidråd” får man stort set at vide at man aldrig kan dyrke hvidløg mere, hvilket du har bevist at det kan man. At vi begge har fået sygdomme bland løgene i samme år, er ikke tilfældigt. Sygdommen opstår kun hvis vejret er til det. Og i 2016 havde vi den koldeste sommer jeg nogensinde husker. Foråret var normalt, men i de måneder hvor løget skal udvikle sig, april-juni havde vi stort set ikke en dag over 16 grader. Og det er katastrofalt for hvidløg, som helst skal have temperaturer over 20 grader i en del af de måneder.
Topløgene har også den fordel, da de ikke har forbindelse med jorden, at de ikke bliver smittet.
Jeg har tænkt den tanke, at det ville være bedre hvis man KUN solgte topløgene/stængelløgene i stedet for bundløget som er meget slemme til at tiltrække sig en masse sygdomme.
Hvor fandt du ideén med at bruge hvidløgspulver for at forebygge nyt angreb? Det ligger jo flere år tilbage men jeg mener at jeg bl.a. så det på en hollandsk blog.
Du har i hvert fald gravet fine løg op i år. Hos mig ser det anderledes ud. Jeg har sat mine løg to steder og det ene er her hjemme hos mig selv, men på et meget forblæst sted. Og hvorfor gjorde jeg nu det, når jeg ved af erfaring at det tåler hvidløgene ikke. Tja, det havde jeg faktisk ikke tænkt over da jeg satte dem. Jeg besluttede at der var mere plads der, uden tanke på vinden. De løg er stadig ikke gravet op selv om planterne er ved at visne helt over det hele. Det andet sted er i min søns kolonihave hvor de står i fuld sol og en anelse mere læ, og de ser super flotte ud. Altså hvilket roderi. Men som du selv siger, selv om man har lang erfaring så kan man stadig lave dumme fejl. Med venlig hilsen fra en hvidløgs dyrkere fra Nordjylland, Juana Knauer
Jeg nørder også p.t. youtube videoer af Charles Dowding, og bliver lige nød til at høre hvordan det gik med multisåningen af dine porrer, for et par år siden? Men eftersom du ikke har nævnt det siden, havde du måske ikke så god en oplevelse med det?
Hej Anette
Det er rigtig nok længe siden jeg har skrevet på bloggen (den er mere eller mindre flyttet til Facebook), men erfaringerne var heller ikke så gode. Porrerne lagde sig hen ad jorden i stedet for at stå opret. Måske skyldtes det at bedet stod en del i skygge fra et kirsebærtræ, så planterne fik for lidt lys. Jeg er i hvert fald gået tilbage til at plante porrerne enkeltvis.
Vh Peter