To Søstre og et par Fætre

To Søstre og et par Fætre

19. maj 2020 3 Af Peter Norris

Når man læser om forskellige former for blandingskultur i køkkenhaven,  støder man ofte på en omtale af Indianerbedet, også kendt som “De Tre Søstre”. Navnet står for de tre hovedingredienser i de amerikanske indianeres basiskost, nemlig majs, bønner og græskar, som de netop dyrkede sammen i en blandingskultur, hvor de enkelte afgrøder så at sige supplerede hinanden. De høje majsplanter gav bønnerne noget at vokse op ad,  mens bønnerne hjalp til at stabilisere majsene så de stod bedre fast i blæsevejr. Og endelig dækkede rankende græskar jorden mellem de høje planter og kunne derved både kvæle ukrudt og nedsætte fordampningen i tørre somre. Det anføres også ofte at bønnerne er kvælstofsamlende, hvad der skulle komme både majs og græskar til gode, men dette er næppe indgået særlig meget i indianernes overvejelser. Desuden er det ret tvivlsomt hvor meget af bønnernes kvælstofindsamling der falder af til majsene – de bruger det jo selv til at lave bønner.

Selv er jeg på sin vis vokset op med majs. Min yndlingsonkel var majsbonde i det nordøstlige USA, og majs indgår i mange af barndommens bedste måltidsminder – så da jeg endelig fik køkkenhave var majs nok den afgrøde jeg glædede mig mest til selv at dyrke. Og selvfølgelig skulle indianerbedet prøves.

Det gik desværre ikke så godt som hos indianerne. Bønnerne kvalte majskolberne uden at give ret mange bønner, og mine squash sygnede hen af mangel på lys i skyggen af deres høje søstre. Og det var vist også en kølig sommer det år.

Siden har jeg ikke leget indianer – De Tre Søstre passer ikke ret godt ind i en køkkenhave med faste, 120 cm brede bede hvor der skal være plads til 3 rækker majs med 25 cm imellem planterne. Hvis det skal lykkes skal der være større afstand mellem majsene som sættes i grupper, og samtidig skal det være rankende græskar der helst skal plantes ved siden af majsbedet, for så at brede sig langs jorden ind i bedet. Courgetteplanter som blot fylder 1 kvadratmeter med deres massive blade egner sig knap så godt.

I år skal der dog udfordres nogle grænser (eller skæbnen) i et bed hvor de 2 af søstrene får lov at være sammen. Vi vil gerne have lidt flere bønner, men årets haveplan levner ikke plads til flere “rene” bønnebede, hvor der ikke samtidig er plads til andet. Derfor er 1. hold af majs udnævnt til også at være bønnestativer – men samtidig skal bedet også gerne give andet end bønner og majs. Årets familiekomsammen skal suppleres med et par fætre.

Dyrkningen i mit uægte indianerbed startede med at der i marts blev sået spinat i de kommende majsrækker – hvilket nu er blevet til et par kilo spinat til fryseren.

Spinaten var tæt på at gå i stok, så det var passende at høste.

I april blev der udplantet et par runde sorter (Subeto og Wodan) forkultiverede rødbeder i mellemrækkerne – min erfaring er at kombinationen med majs og rødbeder fungerer rigtig godt, hvis rødbederne har fået et pænt forspring inden majsplanterne begynder at vokse dem over hovedet. Når majskoblerne er høstet og stokkene fjernet, får rødbederne masser at lys til at fortsætte væksten. Det nye er at det får de så bare ikke så meget af i år, når majsstokkene skal agere bønnestativer.

Rødderne udvikler sig ret godt i roottrainers

For en måned siden blev der sået majssorten Earlibird F1 i roottrainers indendørs, og efter fremspiringen blev de flyttet til drivhuset og passet med fiberdugoverdækning i de kolde nætter. De fik løbende en svag gødningsopløsningen hver gang der blev vandet. Og idag blev de udplantet i tre rækker med 25cm mellem planterne.

Der plantes så de nederste blade er lige over jorden.

Stangbønnerne skal efter planen sås i roottrainers midt i juni og udplantes ca tre uger senere, med et par bønner pr majs i yderrækkerne. Så har majsplanterne nok en passende højde så bønnerne ikke når at kvæle kolberne.  Midterste majsrække bliver derimod fjernet efter høst, så der kommer lidt mere lys ned til de stakkels rødbeder.

Tanken er herefter at rødbederne skal høstes senest i starten af august, hvor de forhåbentlig har nået at udvikle sig mindst til en passende babyrødbede størrelse – sylterødbederne får bedre betingelser andetsteds i et bed for sig. Når rødbederne er fjernet får majs og bønner følgeskab af endnu en “fætter”, nemlig 3 rækker spinat i midten af bedet. At så spinat på friland i august kan være en risikabel affære, især hvis jordtemperaturen er for høj – og her vil det kun være en fordel at bønner og majs giver en del skygge. Er der seriøs hedebølge på det tidspunkt må spinaten forspires. Om alt går vel kan der høstes majs og bønner til august, efterfulgt af en endnu del spinat i efteråret – hvorefter det hele ryddes og der sættes hvidløg i november.

Dyrkningsplanen for dette bed er med andre ord udtryk for den rene Pippi Langstrømpe-tænkning: det har jeg aldrig prøvet før, så det skal nok lykkes altsammen😉