Tomater i mistbænk

Tomater dyrker jeg i drivhus, i det fri under udhænget langs husmuren,  i bede på helt ubeskyttet friland – og endelig i mistbænk. Drivhus- og frilandstomaterne dækker sådan set rigeligt vores behov, mens mistbænken primært skal give de tidligste, helt igennem solmodne tomater, som smager som tomater skal smage. Fra december til maj dækker fryseren og henkogningsglas behovet for tomatsmag (vintertomater dyrket indendørs ved kunstlys og vindueskarm har vi aldrig haft lyst til), og så bliver glæden så meget desto større når de første røde tomater dukker op i mistbænken i starten af juni.

Jeg har prøvet en del sorter i mistbænke efterhånden, men favoriten har i mange år været Bloody Butcher, som er frøægte, ret tidlig og ikke mindst ganske velsmagende. Den siges at kunne klare lavere temperaturer end de fleste andre sorter (jeg plejer at udplante når jordens morgentemperatur er på 10-12°), og den har klaret adskillige nætter med frost blot med en dunk varmt vand til at lune sig ved om natten. Og så passer planten meget godt til at blive dyrket i en forholdsvis lav mistbænk: den er nem at holde nede under mistbænkens vinduer (som beskytter mod regn og dermed også skimmel senere på sæsonen)  frem for at brede sig ud af bænken og hen over nabobedene som andre sorter har gjort.

Den sås i starten af februar og bliver som regel udplantet i sidste halvdel af april (jeg er lidt sent på den i år), i en mistbænk hvor der i starten af marts har været udplantet forkultiveret salat samt sået radiser i yderrækkerne hvor tomaterne senere skal stå. Der er plads til 4 Bloody Butcher i midtbænken – en plante i hvert hjørne. De breder sig som andre busktomater og ender med at fylde pladsen ganske godt ud.

Først høstes et bundt radiser i hvert hjørne (som foræres til en god ven – jeg har sået alt for mange radiser!), og herefter laves 20 cm dybe huller til planterne. En håndfuld kompost kommes i bunden, og herefter et drys pulveriseret æggeskaller som forebygger at frugterne angribes af griffelråd. Nedløbsrøret sættes i kanten af hvert hul, så at der senere kan vandes direkte ned til rødderne uden at bladene bliver våde. Og til sidst proppes planten i hullet, der fyldes op med kompost, og et par liter vand hældes ned i røret.

Om alt går vel bør vi kunne nyde den første røde tomat i starten af juni, og i løbet af de næste godt 3 måneder kan det blive til 15-20 kilo i alt. Busktomater bliver ikke ved med at vokse og producere langt henne i efteråret på samme måde som de indeterminante sorter, så det hele er som regel forbi først i september og der bliver sået spinat til overvintring i mistbænken.