Trods frost om natten er der gang i mistbænkene
Nattefrosten har taget det meste af haveopmærksomheden det sidste stykke tid. Der har været meget som skulle beskyttes, lige fra fremspirede kartofler, små rødbeder, jordbærblomster og udplantningsplanter i drivhuset til blomstrende fersken, abrikos og nu også kirsebær. Der er anvendt meget fiberdug og plast rundt omkring i bede, drivhus og mistbænke, hængt pressenning op foran sydfrugterne og oversprøjtet kirsebærtræerne med haveslangen klokken 5 om morgenen for at redde blomsterne. Tilsyneladende har det meste overlevet, blot har 4° frost en enkelt nat måske været for meget for abrikosblomsterne.
Om dagen har solen skinnet fra en ofte helt skyfri himmel, godt nok sammen med en koldt østenvind, men i drivhuset har der været godt lunt. Hver morgen er de ca 100 småplanter af tomat og peber blevet båret ned til dagophold i drivhuset, og de to lag fiberdug over drivhusplanterne er blevet fjernet – og hver aften er det gået den anden vej: på med dugen og ind med de sarte planter. Det har betydet at jeg dagligt har kunnet følge med i hvordan solvarmen for alvor har sat gang i udviklingen i drivhuset, hvor der har kunnet høstes masser af salat, spinat, mizuna og forårsløg.
Derimod har der ikke været noget at høste i mistbænkene, så der har jeg kun tænkt på at frostbeskytte – nogle af tingene fik fiberdug, alle vinduerne blev lukket til, og siden har jeg mere eller mindre glemt at kigge til dem. Det har jeg så gjort idag, og det viser sig planterne bestemt ikke har stået stille – nogle af tingene er ovenikøbet længere fremme end de plejer på dette tidspunkt.
Det viser sig, at jeg er kommet lidt for sent til rapinien. Rapini skal helst skæres inden blomsterne åbner sig, så her kunne jeg have høstet for flere dage siden. Og det er ca 14 dage tidligere end jeg plejer at kunne høste. Normalt lader jeg mistbænkens vinduer stå åbne døgnet rundt når de første skud begynder at komme, men på grund af den lange periode med frost om natten og en kold blæst om dagen har der været lukket – her burde jeg have åbnet op dagligt når solen stod på.
Over i en anden mistbænk med ærter er blomstringen også i gang, hvilket ligeledes er meget tidligere end normalt. Hos ærter plejer der at gå ca 21 dage fra blomstring til modne bælge, hvad der burde betyde høst i første halvdel af maj – hvilket jeg aldrig har været ude for før. Ærter er selvbestøvende, hvor bestøvningen for det meste foregår inden blomsten åbner sig. Der er med andre ord ikke brug for insekter til at klare ærterne, hvorfor det ikke gør noget at de lukkede mistbænkvinduer har forhindret at bestøvere kunne komme til.
I mistbænken med jordbær er der derimod nu blomster som ikke kan undvære insekter til bestøvningen. Planterne blev dækket med to lag fiberdug inde i bænken før der var noget der var sprunget ud. Jordbærblomster tålet nemlig slet ikke den mindste frost – selv endnu ikke udsprungne blomster kan tage skade (en frostskadet blomst kan kendes på at midten er sort i stedet for gul som normalt). Blomsterne har klaret de mange frostnætter, men har nu åbnet sig og har brug for hjælp til bestøvningen. Derfor må vinduerne tages helt af om dagen for at lade insekter komme til – og samtidig vil jeg nok selv lege bi.
Jeg har flere gange uden held forsøgt mig med rapini. De danner hverken noget videre bladmasse eller blomsterskud, men løber bare lige i vejret. Hvis de ikke bliver spist af jordlopper eller andet småkryb. Bjarnes frø har et stort udvalg af forskellige sorter og du skriver på Bjarnes side at hvis man vælger forskellige sorter kan man have rapini en stor del af året. Desværre er der ikke nogen beskrivelse af sorterne hos Bjarne. Har du nogen anbefalinger,
både i forhold til Bjarnes udvalg eller i det hele taget?
Hej Merete
Jeg mener ikke jeg har skrevet noget på Bjarnes side om at have rapini en stor del af året??? Jeg har mest dyrket sorten Quarantina, som er hurtigt udviklet. Rapini egner sig bedst til at dyrke tidlig forår eller sent efterår – om sommeren løber den netop bare i vejret. Så jeg sår februar og udplanter marts – og til maj er det hele slut. Jeg har aldrig prøvet at dyrke den om efteråret – på det tidspunkt er der jo så meget andet kål.
Vh Peter
Du er citeret her
https://www.barney.dk/produkt-kategori/froe/italia-agriculture/broccoletto
Ha! Noget af teksten har Bjarne snuppet fra en artikel jeg skrev på Havenyt.dk (https://www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/salat_og_bladgroentsager/1222.html).
Men sætningen om at man kan have rapini hele året har Bjarne tilføjet for egen regning:-)
Det er da godt at du tager det på den humoristiske måde.
Tak for linket til artiklen. Jeg kan forstå at jeg er for sent ude til forårsdyrkning. Til gengæld er jeg på forkant med efterårssåningen.